TV2s adm. dir. Per Mikael Jensen er enig med SBS TVs direktør, Henrik Ravn. Tv-reklamer er meget billige i Danmark – også for billige. Udtalelsen fra Henrik Ravn faldt fornylig i et interview med Børsen, og han opfordrede TV2 til at vise vejen.
Enigheden med Henrik Ravn skal dog ikke opfattes som et varsel, om at TV2 vil komme med store prisstigninger, når de snart melder priser og betingelser ud for næste år.
– Vi kan selvfølgelig ikke lige pludselig realisere enorme prisstigninger. Sådan fungerer markedet ikke. Men grundlæggende mener jeg, at markedet klart dokumenterer, at tv-reklamer er meget billige i Danmark, og når vi jævnligt oplever udsolgt-situationer, så må prisen være meget attraktiv, siger Per Mikael Jensen.
Læs artiklen med Per Mikael Jensen i det nye nummer af Markedsføring (18), der udkommer i denne uge.