Hver 10. af Danmarks knap 2,6 mio. husstande ville skifte tv-udbyder, hvis de kunne og ikke var tvunget til at være med i en kollektiv tv-aftale via en boligforening.
Det viser en rapport, som Deloitte har udført på bestilling af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Det skriver epn.dk
Selv om tallene viser, at folk er parate til at opgive deres nuværende tv-leverandør, konkluderer rapporten alligevel, at det frie tv-valg vil gøre det dyrere at se tv, og derfor har boligminister Carsten Hansen (S) ingen intentioner om at ændre lovgivningen.
Det er første gang, at der er så håndfaste indikationer af, hvordan husstandene ville agere i et mere frit tv-marked, og det får nogle af aktørerne til at lugte blod og kræve en lovændring, så tv-seerne frit kan vælge tv-udbyder. Som det er i dag, holder reglerne hånden under det TDC-ejede Yousee, der er den absolut dominerende tv-distributør med 74 pct. af de bundne tv-aftaler.
Epn.dk