Det skriver Forbrugernes Hus på sin hjemmeside forbrug.dk. TV-serien Shopping, som blev sendt på TV2 sommeren over, er én lang reklame for storcenteret Fields, mener forbrugerombudsmanden. Derfor er serien i strid med god markedsføringsskik, og bør ikke sendes fremover.
Det er ulovligt at sende reklamer forklædt som redaktionelle programmer i dansk TV. Men det er netop, hvad TV2 har gjort ved at sende tv-serien Shopping, som omfatter otte forskellige programmer om livet i butikscenteret Fields, mener man hos Forbrugernes Hus.
– Programmerne fremstår som en lang reklame for Fields, og produktionsomkostningerne er delvis betalt af firmaet Steen & Strøm, som står for driften af Fields på ejernes vegne. Indholdet hører hjemme i reklameblokkene, men vises i programmer, som er underlagt TV2’s redaktionelle ansvar. Derfor er der tale om maskeret reklame, som strider mod Markedsføringslovens paragraf 1, siger Hagen Jørgensen.