Tv vinder markedsandele i øjeblikket. Mens dagbladene i 1. halvår har tabt 8 pct. på tekstside-annoncering, bliver tv-stationerne i samme periode noteret til et indeks på 101. Dette indebærer, at tvs markedsandel af markedet for almindelig annoncering (minus rubrik) stiger med 2 procentpoint, mens dagbladenes falder med 2,3 procentpoint. De resterende 0,3 procentpoint tilfalder ugeblade og magasiner.
Mens dagbladene er temmelig negative over udviklingen i 2. halvår, så er salgs- og marketingdirektør Flemming Rasmussen, TV2 rimelig fortrøstningsfuld.
– Jeg tror ikke vi kommer til at slutte med vækst. Men august og september ser foreløbig rimeligt fornuftige ud, så jeg tror på et årsresultat omkring status quo. Vi har også oplevet konjunkturerne i form af annoncører, der skærer ned – bl.a. internationale annoncører, hvor beslutningen er overordnet – men samtidig har vi også fået nye annoncører til, siger Flemming Rasmussen.
Han noterer sig selvsagt udviklingen med at tv vinder markedsandele med tilfredshed.
– Tv-andelen er på det danske marked lavere end lande, vi ellers sammenligner os med. Måske er der ved at blive rettet op på det, siger Flemming Rasmussen, som dog ikke har nogen entydig forklaring på udviklingen.
Adm. dir. Claus Clausen, CIA har lidt mere forklaring – uden at han dog er skråsikker.
– Dagbladene er først i år for alvor begyndt på produktudvikling. Tv har igennem flere år udvidet med f.eks. morgen-tv, dag-tv o.s.v. Tv har mere at byde på til annoncørerne, og måske er det derfor, det går ud over dagbladene. De bliver klemt fra to sider: konjunkturerne og tv-stationernes initiativer. Desuden er det lettere at skære på dagbladene end på tv, siger Claus Clausen.
Carl Erik Kjærsgaard, dir. for Grey-bureauerne i Danmark, er heller ikke skråsikker i sin forklaring på, at tv vinder markedsandele.
– Dagblade er gode til nyheder og til image, men det er tv også. Så når virksomheden helt naturligt i disse tider fokuserer mere på de salgsrettede markedsførings-aktiviteter, så kan valget komme til at stå mellem dagblade og tv, fordi man helst vil fokusere indsatsen. Har annoncørerne en større tro på tv, så er det forklaringen på, at det er dagbladene, der får tæskene, siger Carl Erik Kjærsgaard.
Hos Microsoft er man også inde på den forklaring. Mange reklamekøbere er begyndt at tænke meget over, hvordan man kan booste markedsføringskronerne.
– Det kan gå ud over print, for hvis en annoncør vil omallokere sine investeringer er det nemmere at udelukke annoncer i dagblade til fordel for andre annonceringsmuligheder, siger Rene Crone, marketingdirektør hos Microsoft. Her har man ikke skåret i budgettet for markedsføring i forhold til sidste år. Personligt tror han ikke længere på de traditionelle helsides printannoncer, og han har en generel fornemmelse af, at mange annoncører stiller sig tvivlende over for effekten af printannoncer.
– Det er min fornemmelse, at mange reklamekunder er trætte af, at der skal stilles store krav til udførelsen, hvis en annonce skal virke, siger han.

Skema:
Medie 1. h.år 01 (mio. kr.) Ændring (i f.t. 1. h.år 00)
Tv 874 +1%
Ugeblade/magasiner 133 +2%
Dagblade (tekst) 709 -8%

Landsd. dagbl. tekst 439 -8,3%
rubrik 554 -6,1%
Regionale dagbl. tekst 154 -11,1%
rubrik 174 -10,1%
Lokale dagbl. tekst 116 -2,3%
rubrik 84 -3%
Kilde: Reklameforums Annoncebarometer + Danske Dagblades Forening