TV2s salgs- og marketingdirektør, Flemming Rasmussen, afviser enhver form for erstatningskrav fra TvDanmark.
– Når man ser hele den lange liste af klagepunkter, som TvDanmark oprindeligt indgav, så er alt fejet af bordet med Ankenævnets kendelse. Alt på nær to ting: At tv-markedet skal ses isoleret, og at vi således har en dominerende stilling og derfor ikke må bruge de vækstbetingede rabatter. Andre må godt, men vi må ikke som dominerende aktør. Jeg er således yderst tilfreds med kendelsen og jeg tror, at Jesper Lund får svært ved at dokumentere et tab på de rabatter, siger Flemming Rasmussen.
Han imødeser også med sindsro Konkurrencestyrelsens behandling af de klager, som både TvDanmark og TV3 har indgivet over 2002-priserne.
– TvDanmark klagede også over 2001-priserne. Disse klager skal styrelsen nu i gang med at behandle, men det skal ske i forhold til Ankenævnets kendelse, sgier Flemming Rasmussen. fin