Årsaftale-forhandlingerne rykker nærmere, og TV 2 lancerer nu detail-besøgstal for i første omgang fem af tv2.dk’s undersites.
De fem sites er: nyhederne.tv2.dk, sporten.tv2.dk, programmer.tv2.dk, blog.tv2.dk og vip.tv2.dk.
– I den seneste tid har vi været rundt og besøge mediebureauerne og præsentere foråret på tv2.dk. Det budskab, vi har hørt, er, at alle efterspørger flere informationer omkring vores store undersites. Vi lytter selvfølgelig, og derfor offentliggør vi tallene som de første i Danmark, så vores kunder kan lave bedre analyser og dermed skabe mere effektfulde kampagner, siger Lars Bernt, der er kommerciel direktør i TV 2 Net.
Tallene bliver offentliggjort i forbindelse med månedsstatistikken på fdim.dk (Foreningen af Danske InternetMedier), der kan ses fra torsdag den 6. marts.
– Vi håber, at mediebureauerne vil bruge tallene som et nyt og spændende værktøj til at få endnu mere indsigt i tv2.dk. Og så glæder vi os fortsat til forhandlingerne om årsaftalerne, som står lige for døren, siger Lars Bernt.
sit