Der er et stykke vej op til Krønikens 2,5 mio. seere. Men i TV2 universet må stationens satsning på dansk dramatik i form af politi-serien Anna Pihl med premiere i aftes siges at være gået ganske godt rent seermæssigt.
Første afsnit blev set af 1,387 mio., og TV 2s programchef, Bo Damgaard, er meget tilfreds med det høje seertal, som er skabt på en hverdag, hvor tv-seningen traditionelt er lavere end om søndagen.
– Tv-dramatik er hjerteblod for alle, der står bag. Folkene bag Anna Pihl har arbejdet på serien i mere end to år, og de har gjort et fantastisk stykke arbejde, siger Bo Damgaard
Blandt alle danskere havde Anna Pihl en seerandel på 62 procent, mens andelen blandt de 21-50-årige var 66 procent. Det første afsnit af politiserien blev vurderet til 3,8 på en skala fra 1 til 5.
TV 2 sender 10 afsnit af Anna Pihl i foråret 2006. Serien er produceret af Cosmo Film med Adam Price som hovedforfatter. fin