TV2 trækker hele mediemarkedet. Til Jyllands-Posten fortæller salgs- og marketingdirektør Flemming Rasmussen i dag, at stationen ligger 15 pct. over sidste år i årets første 5 måneder. Det svarer til en omsætning på 50 mio. kr.
Derved bekræfter han konklusionen i Marakedsførings Annoncebarometer, da første kvartal blev opgjort i Markedsførings Annoncebarometer. Barometeret bygger på de tal som mediebureauerne indrapporterer til DRRB. Tallene rummer således ikke hele markedet – til gengæld er det faktuelle omsætningstal efter fradrag af rabatter. For alle medier til sammen gav 1. kvartal en fremgang på 2,4 pct. Men reelt var det tv-mediet, der trak hele markedet op med et indeks 120. Og en nærmere analyse viste, at det reelt var TV2, der trak hele tv-mediet.
Flemming Rasmussen er dog ikke helt tilfreds trods fremgangen. Det kunne være gået bedre, fordi TV2 fortsat går glip af et mindre to-cifret millionbeløb på reklamer for håndkøbsmedicin, fortæller han Jyllands-Posten. fin