Hanne Kierstein Morsing har fem måneder på bagen som TV2’s første samlede marketingdirektør, og hun er i gang med at professionalisere TV2’s markedsføring. Og i den sammenhæng gør hun sig overvejelser om stationens bureau-relationer.
Lige nu har man et samarbejde med Co + Høgh og udfører en del arbejde internt.
– Vi laver desuden lidt adhoc med nogle BtC-bureauer, som Hanne Kierstein Morsing formulerer det, men hun går samtidig og overvejer, om det skal ændres. Hun har selv erfaring med at arbejde med eksterne bureauer, ikke mindst fra sin Harry-tid på DSB, og derfor er hun opmærksom på, at et eksternt bureau med nye øjne muligvis kan skabe ekstra værdi.
– Om vi skal samarbejde mere fast med et reklamebureau afhænger selvfølgelig af, om det skaber ekstra værdi for TV2. Vi har mange kompetencer inhouse, og derfor skal vi virkelig overveje, hvad et eventuelt bureau skal bruges til. Vores kampagne for TV2 Radio, der lige nu er synlig på mange medieplatforme, er lavet internt, og den kunne ikke laves bedre, siger Hanne Kierstein Morsing om en af de første kampagner, som hun har haft hele ansvaret for.
Læs interviewet med Hanne Kierstein