TV2 slipper for endnu en nedjustering af økonomien. En ny aftale med Canal Digital og Viasat om tv-kanalerne Zulu, Charlie og TV2 Film udløser et forskud på et tocifret millionbeløb, selv om den først gælder fra 2009. Forskuddet sikrer TV2 et overskud i år på ca. 100 mio. kr. Sammenholdt med forventningerne til 2007 svarer det til en fordobling af resultatet. Pengene falder på et tørt sted, for TV2’s reklamevækst lander i efteråret omkring 5 pct. mod de 6-7 pct. man forventede, da man for to mdr. siden nedjusterede forventningerne til årets resultat kraftigt. Desuden udløser valget en ekstraregning til TV2 i omegnen af 10 mio. kr.
Berlingske Business s8, Børsen s12