Trods seersuccesser som 2900 Happiness og Sandhedens Time mister TV3 og TV3+ samlet set seere. Andelen af seere mellem 21 og 50 år er faldet med 7 pct. eller ca. 1,5 kommercielle sharepoint i andet halvår af 2008, og nedgangen er fortsat ind i det nye år. Således har Viasat-kanalerne mistet næsten ét sharepoint i forhold til samme periode sidste år. Det er ikke mindst konkurrenten SBS, som har erobret de frafaldne Viasat-seere. SBS har vundet knap to sharepoints i løbet af årets første to måneder, mens også TV2 er gået tilbage med lidt under et point. Ifølge tv-direktør Jakob Olsen fra mediebureauet IUM er det primært SBS’ nye kanal 6’eren, som har trukket de mange nye seere.
Børsen MedieMarked s26