TvDanmark udsendte sent fredag sine nye priser, og de viser sig at lægge sig 100 pct. op af TV2s nye priser. Det indebærer bl.a. en grundprisstigning på omkring 3,7 pct. og en forøget pris på de lange spot, som for en række store annoncører kan føre til prisstigninger på op til 10 pct.
Forventningen er nu, at TV3 vil komme ud med en tilsvarende pris-stigning.
– Det lægger op til interessante årsaftale-forhandlinger i år, fordi der ikke blot er tale om en flad prisstigning. Derimod er der en række forskellige elementer, som indebærer markante stigninger, men som samtidig vil komme til diskussion, og derfor bliver der tale om hårde forhandlinger, siger direktør Kenneth Brenøe, Mediacom. fin