Der står en dømt svindler bag den russiske rigmandssøn Arkady Abramovichs forsøg på at tilkæmpe sig kontrollen med børsnoterede Parken Sport & Entertainment, skriver dagbladet Børsen. Avisens kortlægning af forløbet omkring russerens mislykkede overtagelsesforsøg afslører, at forretningsmændene Ole Abildgaard og Aldo Petersens bindeled til den rige russer er den 48-årige nordmand Per Morten Hansen, der i 2003 blev idømt 18 måneders fængsel for groft bedrageri ved retten i Oslo.
Det var således Per Morten Hansen, der introducerede Aldo Petersen for Abramovich junior, og derfor var nordmanden også med ved mødebordet på D’Angleterre, da Parkens bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen lørdag den 27. november skulle overbevises om at åbne Parken for russermillionerne.
Borsen.dk