Dansk Markedsføring lancerer i dag et nyt videounivers i samarbejde med danske TwentyThree, der dels leverer en global videoplatform og dels rådgiver virksomheder om brugen af video som markedsføringsværktøj.
– Video er selvfølgelig et format, som er interessant for vores medie, og også noget vi så småt har øvet os på, siger Thomas Wahl, adm. direktør i Dansk Markedsføring.
– Nu tager vi næste skridt og lancerer et dedikeret videoområde, der skal understøtte vores medier, foreningsben, kursus- og konferenceforretning. Det er stadig et format, vi skal lære, men det giver nye, interessante muligheder.
Madeleine Holbye, Head of Business Development, TwentyThree, uddyber:
– Samarbejdet starter med South by SouthWest (SXSW) Austin i Texas, hvorfra vi producerer indhold. Som en del af samarbejdet giver TwentyTree Markedsførings læsere, der gæster SXSW, mulighed for at få filmet deres oplevelse fra den interaktive festival.
Interesserede deltagere i SXSW kan tage fat i Madeleine Holbye fra TwentyThree på madeleine@twentythree.net, hvis de vil bidrage med inspiration til gode danske kolleger.
Selve SXSW finder sted i Austin i 10-16 marts, og markedsforing.dk dækker naturligvis festivallen løbende.
Tjek #SXSWdk og #SXSW for mere info.
Til de ”uheldige”, der ikke selv skal af sted til Austin, arrangerer Dansk Markedsføring i samarbejde med Komfo og TwentyThree en mulighed for at forstå hypen, høre om de nyeste interaktive trends og blive inspireret til at skabe endnu bedre markedsføring.