Det kan godt være, at medier en masse peger på Twitter som det ”nye store” inden for sociale medier.
Men tallene taler et andet sprog, og det understreges i en ny analyse fra Jon Lund.
I “Danish facts: Twitter is a small elitist niche-site” sætter han fokus på danskernes brug af Twitter, og den lader meget tilbage at ønske.
Ifølge rapporten giver en nyhedssøgning på Google 110.000 nyhedsartikler om Twitter, mens Facebook kun nævnes 87.000 gange.
Men virkeligheden tegner dog et lidt andet billede: 142.000 danskere brugte Twitter i juli 2009, mens ikke flere end 2.4 millioner brugte Facebook.
Det er 17 gange flere.
– Twitter er ikke og bliver aldrig et stort bredt site. Det er et elite-site, der har sin rolle og berettigelse som niche-fænomen. Og den rolle spiller Twitter så også rigtigt godt, siger Jon Lund.
– Det fede ved Twitter i forhold til Facebook er, at det ikke er et sted for familie-fotos og hvilken-filmstjerne-ligner-du-quizzer. Der er kun bittesmå tekst-beskeder. Og så er det et “no-strings-attached” fælleskab, hvor det er indholdet der tæller. Det giver alt sammen væsentlig mindre hygge end på Facebook – men til gengæld er der en meget større åbenhed i, hvem man kan være forbundet med og langt flere begavede ord, fortsætter han.
Analysen tegner et billedet af den typiske Twitter-bruger. Hun er kvinde, københavner, omkring de tredive og universitetsuddannet.
Analyserne, der er på engelsk for at muliggøre en dialog med det internationale mediesamfund, kan downloades
her.