Tyskerne bæller mineralvand i så store mængder, at det er tyskernes tredje mest populære drik efter kaffe og øl.
Men mere end hver anden flaske bliver købt i discountsupermarkeder med Aldi, Lidl og Plus i front. Det drejer sig om mindre kendte mærker, der sælges for under 19 cent (1,43 kroner) per flaske.
Det har aldrig været billigere, lyder meldingen i Welt Online fra brancheforbundet Bundesverband des Deutschen Getränkefachgroβhandels.
Og det gør ondt på de dyre mærker inden for tysk mineralvand. Årsagen er ifølge Welt Online, at netop discounthandelen æder sig kraftigt ind på de gamle mærkers domæne og havde ved udgangen af 2007 en markedsandel på 53,4 pct.
Det billige vand truer mange små mineralvandsproducenter på eksistensen.
Ifølge forbundet af tyske mineralvandsproducenter (Verband Deutscher Mineralbrunnen) vil bundprisen for mineralvands forsætte ned med ordene ”discountkædernes prisorgier vil fortsætte.”
sd