Ved første øjekast ligner det en reklame for et miljøvenligt rengøringsmiddel, men så…
Reelt er reklamefilmen ”Shiny Suds” fra Droga5 – kreeret for det miljøvenlige rengøringsbrand Method – en slags parodi på traditionelle reklamer for rengøringsmidler.
Og spottet er ment som en støtte til den såkaldte Household Product Labeling Acts, der stiller krav om, at producenterne af rengøringsmidler faktisk fortæller, hvad der befinder sig af spændende kemikalier i deres produkter.
Det lille spot blev rost til skyerne i november ved den amerikanske annoncørforenings årsmøde og af de mange som har set spottet på nettet, men nu er der kommet grus i kommunikationen i en sådan grad, at det lille spot ”officielt” er trukket tilbage. Det skriver adage.com.
Årsagen er, at en række borgere – fortrinsvis kvinder – har klaget over reklamen, som de beskylder for at ”sexistisk” og for ligefrem at ”acceptere voldtægt”.
Skulle nogen være interesseret i at se, hvad den slags spots kan afføde af kommentarer i Guds eget land, så læs Melissa McEwans blogindlæg
her under overskriften ”Today in Rape Culture”
Latterligt – ja, måske. Men for Method har de mange kommentarer om, at forbrugerne vil holde op med at købe virksomhedens produkter altså alligevel gjort så stort indtryk, at man har valgt at tage spottet væk fra sin egen hjemmeside. Ligesom Droga5 har fjernet sit eget upload af filmen på YouTube.
Men helt at fjerne den slags fra den elektroniske virkelighed, lader sig som bekendt ikke gøre…