Sparegrise er yt, for de kaster ingen renter af sig. Nej, sæt pengene i banken, så bliver det til noget.
Det er i hvert fald hvad den tyske bank Bontrust Finance med en noget anderledes reklamefilm gerne vil overbevise kunderne om.
Filmen er skabt i 3D, og den fortæller en kærlighedshistorie om Abraham Lincoln, i form af en 5-dollarseddel, og en ung kvinde – muligvis den tyske pianist Clara Schumann fra 100-D-marksedlerne eller er det Dronning Elisabeth den 2. fra de britiske sedler?
Historien er vældig romantisk – i hvert fald i starten – men udvikler sig et stykke inde i filmen til en seriøs omgang hard-core seddel-sex.
Resultatet af de gymnastiske øvelser afsløres sidst i filmen, som er kreeret af det tyske bureau Grabarz i samarbejde med Optix Digital.
Læs mere om, hvordan
filmen er blevet til.
Og så er det tyske
bureaus hjemmeside i øvrigt også et besøg værd – ikke mindst for MacFreaks.