Alternative marketingtiltag må der til for at man kan klare sig i denne hidsige konkurrence inden for luftfarts- og rejsebranchen.
Fra i morgen åbner det tyske rejsebureau Ossil Urlaub for salg af 55 pladser til en flyvning mellem Erfurt og øen Usedom den 5. juli. Det bliver en letpåklædt afgang, da passagerne bliver nøgne, skriver takeoff.dk.
Nudistflyvningen er imidlertid underlagt en række regler. Passagerne skal eksempelvis beholde tøjet på, indtil de er kommet om bord. Sikkerhedspersonalet i lufthavnen var ellers begyndt at glæde sig, da sikkerheds-tjekket ville blive nemmere. Desuden beholder kabinepersonalet uniformen på – af flysikkerhedsgrunde.
– Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at vi selv kom på ideen, men det var en af vores kunder. Det er en naturlig og fri kultur i Tyskland. Folk skal ikke få de forkerte ideer og tro, at der bliver tale om en tysk swinger club, siger bureauets chef Enrico Hess til takeoff.dk.
sd