En ny schweizisk fond, The Women’s Leadership Fund, agter at bruge kvinder som kriterium for sine investeringer. Uden kvinder i ledelsen – ingen penge, lyder det. Formanden for den danske forening Erhvervskvinder, Charlotte Pontoppidan, siger:
– Hvis man kigger på, hvilke virksomheder, der klarer sig bedst, kan man se, at det er dem med kvinder på topposter.
Og hendes synspunkt bakkes op af en forholdsvis gammel analyse af præstationen hos 5.000 virksomheder, der er analyseret i perioden 1993-2003. Den viser, at virksomheder, der har både mænd og kvinder på direktionsgangene, klarer sig 15 pct. bedre end de rent mandsdominerede.
Berlingske Business side 16.