Man troede det var en aprilsnar, da kæmpen i dansk reklame, Wibroe, Duckert & Partners, for et par måneder siden meldte ud, at de nu ville etablere en afdeling i Bangladesh, der skal klare de trivielle produktionsopgaver.
Men d PRIVATE “TYPE=PICT;ALT=” en var god nok og i stedet for at være en joke, kom nyheden til at sende chokbølger i reklamebranchen. En helt ny enhed, GraphicPeople, bliver i disse dage åbnet af branchens godfather, Jan Duckert, som har taget vejen til Bangladesh for at klippe snoren til kontoret, der konkret vil blive befolket med 25-30 mand.
Åbningen af den nye enhed af People Group, der bl.a. skal løse grafiske opgaver for Dell, som er et af bureauets meget store kunder, sker ifølge Jan Duckert for at omstille sig til en ny virkelighed i reklamebranchen, hvor det kræver super organisering og så få omkostninger som muligt til de rutineprægede grafiske opgaver, for at kunne vokse og konkurrere på et globalt marked.
”Vi befinder os i en tid, hvor der er to meget forskellige veje at gå: Enten kan du gennemgå din eksisterende forretning og se hvor meget, du kan spare ved den, eller også kan du se på det som et større marked. Og der gør vi det sidste, sagde Jan Duckert, adm. direktør for Wibroe, Duckert & Partners/People Group, til Berlingske Tidende for to måneder siden.
People Group er dog ikke det eneste bureau, som har taget springet til udlandet. For to uger siden meddelte Scanad Udviklingsbureau, at de i samarbejde med det lettiske bureau Magnet, har etableret den nye virksomhed BrandBaltic til produktion af grafiske opgaver. Fremover vil bureauet sende produktion af low cost tilbudsaviser til Letland.
– Der sker noget i markedet i øjeblikket, som vi er nødt ti l at være med på. De andre bureauer snakker om alle mulige steder lige fra Bangladesh til Indien, men vi har vurderet, at der er en del transport tid involveret i t lægge det sådan nogle steder. Vi fandt i stedet et bureau i Baltikum, som kan løse problemet med et rimeligt produktions niveau, siger adm. direktør i Scanad, Robert Rasmussen, der forventer at Scanad kan lave en omsætning på 4-5 mio. kroner allerede i det første år. Han vurderer, at der er godt 100 kunder, hvor det vil være attraktivt at lægge produktionen til udlandet.
Ifølge Robert Rasmussen vil den nye satsning kunne løse opgaver til en yderst konkurrencedygtig pris for kunder, der kan acceptere en modulopbygget produktion. Produktionen kræver samtidig stram styring af tid og omkostninger.
Scanad har haft tre kriterier for valget af placering af produktionshus. For det første var det afgørende, at samarbejdspartneren og virksomheden befinder sig i et stabilt politisk område i EU med en veludbygget infrastruktur, dernæst måtte der maksimalt v ære 1 ½ times transporttid, så alle møder kan holdes inden for én arbejdsdag og endelig skulle samfundsforholdene være velfungerende med hensyn til både IT og fremmedsprog.

Ryd op i baghaven

Løsningen med at lægge produktion til udlandet bliver ikke kun mødt med benovelse, men også med en vis forundring og hovedrysten.
– I stedet for at tro, at man kan tjene penge på at lægge produktionen til udlandet, skulle man måske hellere få automatiseret sin egen proces. Det er nemlig kun det meget løntunge arbejde, som med fordel kan lægges ud af landet, siger Jacob Vestergaard, der er direktør i et af de firmaer som har størst erfaring med at lægge grafisk produktion i udlandet, nemlig Reproff Online Graphic A/S. I de sidste 11 år har firmaet arbejdet med at lægge produktion til udlandet, og firmaet var bl.a. de første som fik lagt produktion i Bangladesh. Jacob Vestergaard betegner det som opreklameret og hysterisk, når flere danske reklamebureauer begynder at flytte produktion til udlandet.
– De skulle hel lere rydde op i deres egen baghave, inden de begynder at lægge det arbejde over i naboens have. Selvfølgelig skal bureauer effektivisere. Det skal alle virksomheder i Danmark, men løsningen er ikke bare at lægge tingene til udlandet, siger Jacob Vestergaard, der tvivler på, at man kan lægge fx produktion af et detailkatalog til udlandet uden at det dermed bliver dyrere.
I forsøg på at komme bureauerne til hjælp lancerer Reproff Online Graphic nu et setup, hvor de vil agere som produktionsleverandør for reklamebureauer. De vil samle al grafisk produktion ud fra et fastpris princip, samt give mulighed for at udleje grafikere i korte eller længere perioder. Det nye setup vil blive markedsført over for reklamebureauer i de kommende måneder.
– Vi ønsker at blive leverandører af al den produktion, som bureauerne tidligere selv stod for. De skal kunne få det til en fast pris og til markedets billigste pris. Så bliver det vores opgave at finde ud af om det er mest rentabelt at lægge det til Indokina eller Banglades h eller måske få tingene løst herhjemme.

Kan ikke betale sig

At det ikke kan betale sig at lægge produktion til udlandet har et af de største reklamebureauer herhjemme, Republica, erfaret. Bureauet er kendt for at have en stor grafisk produktion og står bl.a. bag al Coop’s katalogproduktion. For tre år siden lagde Republica fuldstændig om på selve strukturen af bureauet og ved den lejlighed blev der skabt en særlig produktionsenhed, StoreSale, der skulle samle alle produktionsopgaver, der bliver skabt blandt de tre afdelinger af Republica. I StoreSale, der holder til i en nabobygning til Republica, har man de sidste tre år været gennem en kæmpe omvæltning, hvor al produktion er blevet automatiseret og sat i system. Effektiviseringen har gjort, at afdelingen er gået fra 100 til knap 50 mand, og som en del af effektiviseringen er bl.a. al billedbehandling skåret væk og lagt til udlandet. Hvor der for fire år siden var 30 personer ansat til at behandle billeder klares den opgave nu i udlandet og med back up af en person. Men selv om kun dele af produktionen er lagt ud af huset er direktøren for StoreSale, Gurli Jørgensen, overbevist om, at det ikke ville kunne betale sig at lægge al produktion til udlandet sådan som flere andre danske bureauer ellers har gjort.
Hos StoreSale har man lige som mange andre danske bureauer testet muligheden for at få produceret i udlandet bl.a. også i Bangladesh og Argentina, men det kunne simpelthen ikke betale sig for Republica.
– Det kan kun betale sig at lægge produktionen de steder, når der er tale om at det danske bureau udarbejder et traditionelt layout og at de samtidig kommer med et førsteforslag til sideopsætning. Netop den del af produktionen har vi automatiseret, så det ville være dobbeltarbejde, hvis den lå i udlandet, siger Gurli Jørgensen, der betegner det som at tilføre bureauet dobbeltarbejde at lægge produktion i udlandet. Hendes bedste råd til de bureauer som mener, at de bør følge tendensen i tiden for at kunne være konkurrencedygtige er:
– I stedet for blot a t lægge produktion til udlandet og tro, at man dermed sparer penge, bør man begynde med at automatisere og rationalisere produktionen. På den måde vil man kunne spare en del penge og fremfor alt tid, siger Gurli Jørgensen, der understreger, at der selvfølgelig er nogle store produktioner, hvor bureauer ikke er afhængig af korte deadlines og har en fleksibel produktion, hvor produktion i udlandet er en fordel. Et eksempel kunne være i produktionen af Magasins jule-katalog, hvis der her arbejdes med et traditionelt layout.
– Men i langt de fleste tilfælde er der tale om produktioner, hvor man arbejder ud fra en meget fast produktion med korte deadlines, og så kan du nemt risikere at produktionen ender med at blive dyrere, siger Gurli Jørgensen, der tror, at StoreSale i fremtiden vil ændre karakter. Det vil ske i takt med at produktionen rykker længere væk fra bureauet og tættere på kunden. På den måde vil bureauet mere fungere som det samlende led, der også kan fungere som brooker af grafisk produktion.
– Vi v il stadigvæk have hånd om produktionen, men i fremtiden vil langt flere opgaver blive varetaget af kunden selv. Vi vil stå for at sikre kvaliteten og kontakten til de enkelte produktionshuse, siger hun.
Hos bureauet Brandhouse tror man heller ikke på, at løsningen med at lægge produktionen til udlandet nødvendigvis er det rigtige. Bureauet lagde for to et halvt år siden al sin katalogproduktion i datterselskabet, Outhouse, der er placeret i Odense. Ifølge Brandhouse’ direktør Stiig Helgens Binggeli findes der ikke andre opgaver i Danmark end måske Dell, som er stor kunde hos People Group, hvor det kan være en fordel at lægge produktionen på den anden side af kloden.
– Dell er en meget speciel kunde, som har meget store rutine produktioner. Et så stort produktions niveau kan dræne et bureau for energi, derfor er det logisk nok at lægge det i udlandet, men der er blot ikke så mange af den slags kunder i Danmark, at det kan betale sig at gøre det for os andre, siger han.

Ingen økonomisk gulerod

Ifølge Brandhouse formår mange traditionelle reklamebureauer ikke både at lave god katalogproduktion og godt kreativt arbejde. Det kan derfor skade kulturen på bureauet, hvis man ønsker at kunne begge dele.
– Vi har valgt at flytte produktionen ud af huset for dermed at få bedre tid til at udvikle kunderne strategisk og kreativt. Det skader kulturen på bureauet, hvis der er en meget stor produktionsafdeling. Ved ikke at skulle løfte den opgave internt fokuserer vi nu på at levere løsninger og ikke som før på at overholde deadlines. Det var en strategisk beslutning, som vi tog for at gøre begge discipliner mere fokuseret. Når du har en intern produktions afdeling kommer du nemt til at snakke om pris på alle ydelser. Det er rimeligt at snakke om pris, når det er grafiske ydelser, men når det handler om at øge virksomhedens forretning kan man ikke på samme måde regne det hele ud i timepriser, siger direktøren i Brandhose, der omvendt tror, det er svært at sikre kontinuiteten i produktionen, hvis man helt udliciterer pr oduktionen til et produktionshus i udlandet.
– Det er en nem måde at miste overblikket og følelsen med den grafiske finish. Det prøvede vi i begyndelsen, men måtte hurtigt sande, at det kunne blive en kostbar forretning, hvis vi ikke tog styring over processen, siger Stiig Helgens, der tror at behandlingen af grafisk produktion i fremtiden vil ændre bureauerne.
– De bureauer som har produktionen internt vil blive rene produktionshuse, mens de andre har en chance for at kunne dyrke deres strategiske og kreative kompetencer . Vi ser tendensen ske allerede nu og den udvikling vil kun tage fart i de kommende år, siger han
Republica’s direktør, Jens Trahne Møller er enig med sin kollega i, at bureauer kan få store problemer, hvis de ikke får styr på hvilken rolle produktionen skal have i forhold til de resterende dele af bureauets arbejde.
– Tidligere var den grafiske produktion en naturlig del af bureauets arbejde, men i takt med at kampagner ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i en print-del, men i lige så hø j grad kan involvere online-medier, er det ikke længere det centrale i bureauets arbejde. Samtidig har vi nok måtte erkende, at der er stor forskel mellem de to kulturer. En god dtp’er tænker anderledes end en god kreativ. Og de to kan ikke umiddelbart løse hinandens arbejde og at det færdige resultat bliver dårligere af det, siger han.
Selvom man hos Republica ikke er overbevist om, at outsourcing er den eneste løsning i fremtiden, er man meget opmærksom på, hvad der sker på det område.
Vi tester hele tiden kvaliteten af det arbejde som sker. Men indtil videre har vi måtte sande, at der ikke nogen økonomisk gulerod i at lægge produktion til udlandet, siger Jens Thrane Møller.


Citat
Vi tester hele tiden kvaliteten af det arbejde som sker. Men indtil videre har vi måtte sande, at der ikke nogen økonomisk gulerod i at lægge produktion til udlandet