Royal Copenhagen går tilbage på bundlinjen trods fremgang på toplinjen.
Det skriver business.dk på baggrund af virksomhedens regnskab for 2013.
Royal Copenhagen har flyttet stort set hele produktionen af porcelæn til Thailand, og det er omkostningerne i forbindelse med flytningen, der stadig får bundlinjen til at halte efter omsætningen.
Årets resultat viser således et overskud på 29,5 millioner kroner mod et overskud på 41,6 millioner kroner i 2012.
Resultat af primær drift endte med et overskud på 42,5 millioner kroner mod et overskud året før på 59,5 millioner kroner.
business.dk