Trods økonomisk krise, faldende beskæftigelse og stigende ledighed er tilgangen af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked steget de seneste år, skriver Jyllands-Posten. I perioden fra januar til marts 2010 var der godt 42.600 udenlandske medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Det er 11 pct. flere end i den tilsvarende periode i 2008, da finanskrisen endnu ikke for alvor var brudt ud. At de udenlandske medarbejdere tilsyneladende ikke har forladt Danmark i takt med krisens udbrud, kommer bag på arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.
– Umiddelbart skulle man tro, at mange rejser hjem, fordi de mister deres arbejde, når krisen vælter ind over Danmark, siger Flemming Ibsen. På det private arbejdsmarked er stigningen i omfanget af udenlandsk arbejdskraft især sket inden for områderne erhvervsservice (+32 pct.), handel og transport (+16 pct.) samt information og kommunikation (+30 pct.).
Jyllands-Posten Erhverv side 1 + 4.