Danske virksomheder bliver i stigende grad angrebet af hackere fra udlandet. Nye tal fra Center for Cyber-sikkerhed indikerer nu omfanget, skriver metroxpress.
Siden 2010 har virksomheder og myndigheder herhjemme været udsat for 250 alvorlige cyberangreb, hvor der blandt andet er blevet spioneret. I it-branchen bekræfter man tendensen, hvor hackere ved hjælp af APT-angreb spionerer på dokumenter, der danner grundlag for danske virksomheders forretning.
– APT-angreb er farlige, fordi de kan kompromittere følsomme data. Data, der kan modarbejde kongeriget Danmarks muligheder på sigt, siger Jakcob Herbst, teknisk chef i it-virksomheden Dubex.
– Herhjemme kunne det være pumper, insulinopskrifter og vindmølledesign, der bliver spioneret mod, siger Jacob Herbst.
Metroxpress