Der er vækst i salget af danske virksomheder. Tredje kvartal 2010 tegner sig for en vækst på 84 pct. sammenlignet med sidste år, og det er underskoven i dansk erhvervsliv, der fører an, skriver dagbladet Børsen.
– De mindre og mellemstore virksomheder er ikke noget dårligt sted at sætte sine penge, og det er i dette segment, at langt de fleste handler finder sted, siger Frederik Aakard, partner hos konsulenthuset Audon Partners A/S i København, der står bag analysen, som afslører en livlig handel med virksomheder i Danmark. Det er især viden og adgang til markeder, køber får med i handlen, når der sættes penge i de attraktive mellemstore virksomheder.
Borsen.dk