År 2000 var hård ved de lokale dagblade, som måtte se deres annonceomsætning falde med 10 pct. Det fremgår af en opgørelse fra Danske Dagblades Forening over sidste års annonceomsætning, fordelt på bladgrupperne morgenaviser, regionale dagblade samt lokale. Opgørelsen er desuden opdelt i tekst og rubrik, og den bekræfter således antagelsen, at dagbladene taber rubrik-annoncer, men vinder på tekst.

Opgørelsen afslører dog samtidig, at morgenaviserne vinder markedsandele

Totalt set landede dagbladenes annonceomsætning på status quo med en omsætning på 3,155 mia. kr. – en vækst på 0,1 pct. Dette tal dækker dog over, at tekst-annonceringen steg med 4,6 pct., mens rubrik-annonceringen faldt med 3,9 pct. De to annonce-grupper repræsenterer hver ca. 50 pct. af omsætningen.

Ser man på bladgrupperne, så steg de landsdækkende aviser på tekst-side annoncering med 13,7 pct., mens de regionale tabte 4,6 pct. og de lokale endte med et minus på 12,2 pct. På rubrik-markedet vandt de regionale 2,1 pct. i omsætning, mens de landsdækkende tabte 5 pct. og de lokale tabte 8,4 pct.

Slutfacit bliver, at de landsdækkendes omsætning i 2000 samlet steg med 3 pct. (ca. 60 mio. kr.), mens de regionales faldt med 1,3 pct. (ca. 10 mio. kr.) og de lokale tabte så meget som 10,7 pct. (ca. 47 mio. kr.). Det betyder, at de landsdækkendes markedsandel i 2000 steg fra 63,7 til 65,5 pct., mens de regionale faldt fra 22,3 til 22 pct. og de lokale faldt fra 14 til 12,5 pct.


Bekræfter tendenser

– Tallene bekræfter meget godt de tendenser, som vi også har kunnet følge i Dagbladenes Annonceindeks. De landsdækkende vinder markedsandele på bekostning af de regionale og lokale dagblade, og der er for mig ikke tvivl om, at der er et udskilningsløb i gang på markedet, siger Peter Ottesen fra Carat, der producerer Dagbladenes Annonceindeks til Markedsføring.

Samlet set klarede dagbladene sig bedst i første halvår. De regionale havde dog et særligt dårligt 2. halvår. Sammenlignet med 2. halvår i 1999 tabte de regionale 9,1 pct. i omsætning – jævnt fordelt på både tekst og rubrik.

Endelig kan man ud af opgørelsen også se, at tekst-sideannoncering er faldet lidt i pris, mens dagbladene har realiseret prisstigninger på det sivende rubrik-marked. Det ligner lidt en malkeko-tankegang. Det gælder om at få mest muligt ud af rubrik-markedet, mens man stadig har det. Job-annoncer udgør en dominerende del af markedet, og her er jo en hel del aktiviteter omkring nettet i gang.

I Dagbladenes Annonceindeks bevæger tallene sig mod en normalisering oven på den lidt tynde start på året. Berlingske Tidende og Politiken er nået over indeks 100, mens Jyllands-Posten fortsat halter en smule. BT falder lidt tilbage oven på den flotte start, og 4S har fortsat svært ved at komme i gang.


Oplags-styrtløb

Inden for oplagsudviklingen ser der ud til at være udviklet en ny OL-disciplin.

– Det gælder oplags-styrtløb for tabloid-aviser. Sidste års tendenser mod en opbremsning hos især BT ser ikke ud til at holde vand. Og oplagsstyrtløbet er skræmmende. Hvis f.eks. EB holder takten fra de sidste 4 måneder, tager det kun 5 år inden, der ikke er noget oplag tilbage. Det er selvfølgelig en utopisk fremskrivning, men viser lidt om den seneste udvikling. Jeg kan godt forstå, hvis man på Rådhuspladsen funderer over hvad man skal gøre – for det er jo ikke fordi man sidder med hænderne i skødet. De samme bekymringer må man have hos BT med ny bundrekord i januar måned, siger Peter Ottesen.

4S har en mindre tilbagegang, men det kan være sæson-udsving. Politikens indekstal er umiddelbart negative, men nedgangen stammer fra oprydningen i abonnements-basen i begyndelsen af sidste år, og reelt er oplaget således på vej frem. fin