Oppositionen har ført skræmmekampagne om, at regeringen vil straffe kommunerne efter valget, fordi de har brudt budgetaftalen for 2008. Derfor fremrykkede regeringen torsdag aften beslutningen om ikke at gribe ind.
Det oplyser statsminister Anders Fogh Rasmussen fredag under et besøg med Venstres valgbus i Københavns Lufthavn.
– Da vi ikke har nogen hemmelig plan, kan vi ligeså godt sige det åbent: Planen er, at regeringen ikke vil bede om, at kommunernes budgetter bliver genåbnet i 2008. Så kommunerne kan disponere indenfor de budgetter, de har vedtaget. Det er blevet modtaget positivt af Kommunernes Landsforening, siger statsministeren.
/ritzau/