Den europæiske fodboldorganisation UEFA har bøjet sig for pres fra EU-kommissionen og indført en række nye salgsbetingelser, der vil gøre det vanskeligere for en enkelt tv-station at sikre sig eksklusivitet på alle rettighederne. Princippet er, at der er skabt 14 forskellige salgsvinduer, som udbydes på markedet hver for sig.
Hos Danmarks Radio karakteriserer sportschef de nye betingelser som “meget interessante”. Han mener f.eks., at de giver mulighed for at skaffe en højdepunktspakke
– DRs direktion skal i næste uge drøfte tv-rettighederne til sport, og de nye betingelser vil helt sikkert komme til at spille en rolle. Som jeg læser reglerne, vil de give mulighed for at få attraktiv fodbold tilbage på skærmen hos de landsdækkende kanaler i en mere kontinuerlig form. Indtil nu har vi kun haft adgang til landskampe, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil fokusere på at få fat i et af de nye vinduer, siger Jørgen Steen Nielsen.
Direktør for MTG Danmark, Jørgen Madsen, mener ikke, at salgsbetingelserne vil ændre meget – i hvert fald ikke på det danske marked.
– Eksklusivitet er alt andet lige mere værd end ikke-eksklusivitet, og jeg er overbevist om, at UEFA og Team Marketing ikke har skruet ned for de økonomiske forventninger. De nye salgsbetingelser vil få betydning på de store markeder, hvor man har mange flere udbydere og klubbber med i turneringen. I Danmark mener jeg ikke, de vil føre til de store ændringer. De forskellige pakker eksisterer allerede i vores aftaler, siger Jørgen Madsen. fin