I USA er annoncemarkedet faldet med 15,4 pct. i første halvår 2009, viser en analyse fra analyseinstituttet Nielsen. Men faldet er fordelt meget ujævnt. Det eneste medie, der har noteret en vækst, er kabel-tv, der er gået 1,5 pct. frem i andet kvartal efter en nedgang på 3 pct. i første kvartal 2009. Internettet er kun gået 1 pct. tilbage. Største tabere er B2B-magasinerne med en tilbagegang på 32 pct., hvilket skal holdes op mod et fald på det generelle magasin-marked på 21 pct. På tv-markedet har de 100 største annoncører nedbragt deres reklameomkostninger med 17,4 pct., mens de 100 næststørste har skåret i marketingudgifter med 32,1 pct.
Børsens Mediemarked side 29.