Udsigterne for kommerciel radio i Danmark er ikke lyse. Kulturministeren har en vision om at få flere landsdækkende kommercielle radiostationer, men det vil kræve op mod en tredobling af annoncemarkedet – og det er helt urealistisk, vurderer mediebureauerne. Tværtimod bukkede Sky Radio under allerede i fjor, TV 2 Radio er tæt på at følge efter, og Radio 100FM havde ved udgangen af 2007 mistet 200 mio. kr. Det svage annoncemarked får socialdemokarterne til at foreslå, at politikerne bag medieforliget genovervejer, om det overhovedet er nødvendigt at replanlægge FM-båndet for at give plads til flere kommercielle stationer.
Berlingske Medier&Marked s14