– Ansættelsen af nye medarbejdere skal ses som et led i vores vækststrategi, og at vi nu for alvor satser på København, siger Adm. Direktør Jens Hagbard fra Uncle om fordoblingen af medarbejdere på københavner-kontoret (fra 2 til 4), hvor Michael Paterson, der kommer fra Advance, er ansat som Tekstforfatter og Mads Christensen, der kommer fra Dansk Reklame Film, er ansat som Kontaktchef.
Der er med andre ord en positiv ånd om Århus-bureauet og dets satellitkontor i København, og flere og flere annoncører henvender sig da også til det kreative bureau, der er blevet et navn via prisvindende kampagner fra blandt andet Fakta og T. Hansen, og beder det om at give tilbud på kreative kommunikationsløsninger.
– Lige nu pitcher vi på 3-4 kunder. Der er rigtig mange, som gerne vil se, hvad vi kan tilbyde, siger den nye kontaktchef Mads Christensen til Markedsføring og regner samtidig med, at det ikke varer længe, før københavnerkontoret skal ansætte endnu flere
Uncle i København arbejder blandet andet med gratisavisen 24timer, Mediecenter Danmark og har netop vundet et budget på en oplysningskampagne for Forbrugerstyrelsen. MSOL