Foran knap 700 glade og håbefulde Creative Circle-deltagere indledte formand Dorte Nielsen festen i kulturhuset Docken med at slå fast, at nu er alle dele af de kreative samlet under en hat.
Når 867 indstillede værker fra reklame-, design- og internetbranchen kæmper om 42 statuetter i 32 kategorier er det snublende nær at kalde Creative Circle for Skandinaviens største festival for den kreative branche.
Og det var præcis, hvad Dorte Nielsen pointerede over for en “sulten” flok deltagere, der ikke hurtigt nok kunne komme hen til prisuddelingen. Og her viste det sig endnu en gang, at Uncle Grey og Saatchi & Saatchi løb med langt de fleste statuetter. Triumfen var så massiv, at konferentier Lars Hjortshøj til sidst ikke gad kalde det århusianske bureau på podiet. Han tøffede selv ned og afleverede champagne og statuetter til det bredt grinende bureau, der dog måtte indrømme, at ikke alle idéer var fostret i Århus.
Ofte gik det kreative lys først op for Uncle Pedersen, når han sad i toget på vej til København, hvor han i sagens natur tog over for at modtage sine velfortjente priser, som han i klædelig beskedenhed formulerede det.
Sidste år var rækkefølgen i toppen omvendt, men i år sejrede Uncle Pedersen med to guld, fire sølv og to bronzestatuetter, mens Saatchi & Saatchi blev begavet med tre guld og to sølvpriser. De to bureauer er i øvrigt flere hoveder foran alle andre, når vi tæller præstationerne sammen på basis af de sidste fem års præstationer.
cwl
Se den samlede oversigt over vinderne
her
Billederne fra prisuddelingen er taget af Simon Knudsen/ Makwerk.
(Det er desværre endnu ikke muligt at se billederne i Firefox)