Kan man poppe popcorn med strålingen fra mobiltelefoner?
Ja, det kan man. I hvert fald hvis man skal tro et antal videoer på YouTube.
Og det ”faktum” fik forleden en journalist på svenske Dagens Media til at søge kontakt med pr-cheferne hos Nokia, Sony Ericsson og Samsung.
Naturligvis for at spørge til reaktionerne på filmene, hvor en flok unge mennesker popper popcorn mellem fire ringende mobiltelefoner.
– Hvis ”ufarlig” mobilstråling kan poppe popcorn, så kan den vel også grille dit barns hjerneceller?, skriver avisen, som undrer sig over, at mobilgiganterne ikke reagerer på henvendelser.
– Har mobilproducenterne virkelig lagt alle kortene på bordet, når det gælder mobilstråling? Og i bekræftende fald, hvorfor går de så ikke proaktivt ud og dræber popcorn-myten, inden den dræber dem?, spørger journalisten i sin artikel.
En reklame for headsets
En af forklaringerne på, at de pågældende pr-chefer ikke har svaret på journalistens henvendelser, kan være, at filmene i virkeligheden slet ikke er resultatet af en flok unge menneskers forsøg på at poppe popcorn med mobiltelefonerne.
Det er virale reklamefilm, lavet og uploaded på YouTube af den amerikanske virksomhed Cardo Systems Inc., som fremstiller headsets…
På
deres hjemmeside står der:
”Making popcorn with a cellphone happens only in the movies. More than 8.4 million people have seen our little videos since May 28, 2008 and we hope you had as much fun watching as we had creating them.”
sit