I denne uge smugstartede Røde Kors med online-initiativet Invite Me Skolestafetten 2008 sin årlige kampagne for at skaffe frivillige til den store indsamlingsdag den 5. oktober.

Online-aktiviteten, som er en ny tilgang til rekrutterings-kampagnen, har i skrivende stund sikret Røde Kors 576 unge indsamlere og dermed over 600.000 kroner mere i kassen til nødhjælp.
Men i år er også nødhjælpsorganisationens ungdomsafdeling, Ungdommens Røde Kors, for første gang gået selvstændigt ud med sit helt eget univers for at støtte op om kampagnen.
Universet, som bl.a. omfatter diverse events, posters på skoler og almindelig bannermarkedsføring, har fået navnet ”Alle døre tæller” og spiller på oplevelser, man får, når man er ude og samle ind.
Som en særlig aktivitet er der oprettet en fiktiv profil på Facebook for en af de personer, der optræder på plakaterne, Dario Antonio.
Den gode Dario, som naturligvis har fødselsdag den 5. oktober, har allerede fået sig ikke færre end 400 Facebook-venner.
Besøg
Darios Facebook-profil.