Ligegyldigt om de er uddannende økonomer, sygeplejersker eller tømrere, så er lysten til at søge udenlands blevet større, fortæller flere fagforeninger.
En af dem er Dansk Sygeplejeråd. Her viser en ny analyse, at to procent af de beskæftigede sygeplejersker – svarende til lidt over 1.000 personer – har arbejdet i udlandet det seneste år. Næsten fire gange så mange har søgt om en autorisation i Norge og Sverige i 2011 i forhold til 2010.
Og en stor del af dem er unge, fortæller næstformand Anni Pilgaard. De unges stigende rejselyst falder i god jord hos danskerne. I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroXpress, mener 11 procent ligefrem, at unge ledige skal være villige til at flytte til udlandet for at få et job. Lidt færre – 7 procent – mener, at ledige generelt skal være villige til det.
MetroXpress