Der er flere og flere indikationer, der tyder på, at de såkaldte ”digitale indfødte” – eller teenagere – er mindre digitale end antaget.
Den særlige målgruppe, der er vokset op i en tidsalder, hvor alskens digitalt habengut har været inden for rækkevidde, er af flere blevet udråbt som storbrugere af digitale tjenester og sociale medier, der lystigt deler både stort og småt med deres digitale venner.
Virkeligheden er imidlertid en helt anden, viser en ny undersøgelse foretaget af online sikkerhedsfirmaet AVG Technologies, som har spurgt 4.000 digitale teenagere, i alderen 11-16 år om deres digitale privatliv.
Undersøgelsen afslører, at 28 pct. indrømmer, at de efterfølgende har haft en anden tanke om indhold som de har publiceret på nettet, men alligevel er der kun 9 pct., som gør udtryk for, at de deler for meget.
Derimod er der næsten en tredjedel på et tidspunkt bedt andre om at fjerne indhold, der vedrører dem selv på nettet, hvor 61 pct. forklarer, at de kort og godt ikke har brudt sig om indholdet, mens 28 pct. fortæller, at indholdet ganske enkelt har været alt for personligt.
Mor er synderen
Overrraskende nok er synderen altid en af de nærmeste, og 18 pct. udpeger således deres mor som synderen. Deruover er der 28 pct., der peger på enten deres ven eller et andet familiemedlem, som den store synder.
Det kan måske være en læring for de forældre, der har et anstrengt forhold til deres teenagerbørn, særligt på nettet.
Tony Anscombe, Senior Security Evangelist hos AVG Technologies opfordrer således forældre til at tænke over, hvilke digitale fodaftryk, de skaber ufrivilligt for deres børn på nettet.
– Virkeligheden er, at vi alle, inklusiv teenagere, omfavner teknologi uden de store overvejelser, og resultatet bliver en stigende udhuling af vores digitale privatliv, fortæller Tony Anscombe,
Ifølge undersøgelsen er teenagerne godt klar over dette. I hvert fald gør 71 pct. udtryk for, at de forstår, hvad online privatliv betyder, og en tilsvarende andel har da også af samme grund ændret deres privatindstillinger på Facebook, for at gøre det mere vanskeligt for folk at finde dem.
Undersøgelsen ”Digital Diaries” er gennemført blandt 4.000 teenagere i alderen 11-16 år i Australien, Brasilien, Canada, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, New Zealand, Storbritannien og USA.
Læs mere om undersøgelsen her.