Flere end 100.000 unge under 30 år har ét eller flere forbrugslån, viser beregninger, som Nordea har foretaget for metroxpress.
Og selvom mange har styr på deres lån og afbetaling, så har en hel også svært ved at overskue deres økonomiske situation, skriver avisen.
Hos onlinerådgivningen Ungøkonomi.dk oplever de frivillige rådgivere en klar tendens, når det kommer til, hvilke økonomiske problemer unge søger hjælp til.
– Det er oftest unge, der gerne vil have hjælp til at få overblik over mange små lån hos mange forskellige kreditorer. Oftest er det hurtige kviklån, der har grebet om sig, siger June Crondahl til metroxpress.
I alt har cirka 108.550 unge mellem 18 og 29 år et forbrugslån. De skylder samlet set 4,2 milliarder kroner, skriver metroxpress.
MetroXpress/ritzau/