– Ideen er hentet fra USA, hvor der hersker en gammel tradition for at undervise bredt i de retoriske discipliner (Public Speaking), siger Jonas Gabrielsen – bagmanden bag konkurrencen. – Kunsten at tale godt er en vigtig forudsætning for at kunne påvirke det samfund, som vi lever i, både som privatperson og som borger i den demokratiske proces. At retorik er tom snak er simpelt hen en myte, fastslår Jonas.
I talekonkurrencen, som også fandt sted sidste år, dyster 6 BA-studerende om at have de bedste retoriske færdigheder over for et dommerpanel bestående af:
Tine Götzsche, Journalist på DR2/Profilen, Kell Jarner Rasmussen, adm. direktør, Rhetor, og Jan Lindhardt, Biskop, Roskilde.
De studerende er blevet valgt af deres holdkammerater på 1. semester af BA i international erhvervskommunikation til at repræsentere holdet. pia