Det er gået stærkt for 25-årige Casper Ravn og 27-årige Rune Lundager, der i januar i år omsatte for 150 kroner i deres nystartede annonce-netværk IQ Medier, der sælger affiliate kampagner. Her formidles markedsføring, så spendingen rammer præcis de målgrupper, der dur til annoncøren. Nu har et britisk it-selskab budt 19,8 mio. kr. for de to iværksætteres lille firma, og det kunne lyde som en drøm, men som Rune Lundager siger:
– Vi har brugt 7.800 programmeringstimer på den software, der ligger til grund for IQ Medier, og vores omsætning stiger måned for måned. Hvem ved, hvad vi er værd om et år?
De to unge forventer en omsætning på 10-12 mio. kr. i år og 25-30 mio. kr. i 2010, og firmaet er vokset fra to til 15 medarbejdere og har flere nye tiltag i støbeskeen.
– Hvem siger, at det første tilbud, er det bedste, siger Rune Lundager.
Børsen Mediemarked side 36.