Varer fyldt med skadelige kemikalier ryger ofte i kurven, når unge danskere køber ind, fordi mange unge tror, at de kemifyldte varer er billigere end de miljømærkede varer.

Det viser en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens eget pristjek på 12 produkter som opvaskemiddel, toiletpapir og ansigtscreme viser, at størstedelen af de miljømærkede produkter er billigere end de kemifyldte alternativer, når man kigger på store mærker som Kleenex og Ariel. Alligevel mener 65 procent af de unge mellem 20 og 25 år, at de miljømærkede varer koster mest.

Der ville dog højst sandsynligt ryge færre kemikalier i kurven, hvis de unge kiggede nærmere på priserne: Ni ud af 10 vil nemlig købe de miljømærkede varer, hvis der ikke er nogen prisforskel på produkterne.

Metroxpress.dk