I modsætning til hvad man kunne forvente, så rangerer klassiske brands som B&O, Arne Jacobsen og Jaguar højt på de unges liste over brands med et cool design. Varemærker er mere komplekse størrelser, end man skulle tro, viser den nye undersøgelse ”Cool Brand Leaders” fra Research International, der har tager pulsen på de europæiske unges holdninger til design.
Det er måske ikke så overraskende, at Diesel, Nike og Bacardi Breezer ligger højt på listen over cool brands. Til gengæld er det mere bemærkelsesværdigt, at en række klassiske, danske brands som B&O, Georg Jensen og Rosendahl faktisk ligger helt oppe i toppen.
Man er tilbøjelig til at tro, at stærk eksponering af en vare eller virksomhed automatisk giver et cool brand. Den tanke afliver undersøgelsen imidlertid, da kun 20% af de adspurgte angiver reklamer som vigtige for, hvor cool et brand er, og kun 32% mener, at pressedækning har betydning. Undersøgelsen konstaterer også, at cool reklamekampagner som f.eks. Harry og Bahnsen ikke har en umiddelbar effekt i form af en opfattelse af DSB som et cool brand.

Top 5 Brands med det mest cool design:

1. B&O 60%
2. Nokia 40%
3. Jaguar 37%
4. Arne Jacobsen 36%
5. Apple 23%

Kilde: Research International ”Cool Brand Leaders 2004”
*summerer ikke til 100% da respondenten har mulighed for at angive flere
brands.
pia