Med bogen Unik osv. har Jesper Kunde igen drysset lidt visdom ud af habitten til alle os reklamens servicemedarbejdere. Lad os for et øjeblik repetere: Unik (fra fransk uniqueaf latin unicus), synonym for enestående, jævnfør enkeltstående. Altså noget, som i en eller anden forstand må anses for “aldrig før set“. Eller originalt.
Et stort og dyrt ord, som Kunde med misundelsesværdigt ubesvær har skrevet på døren til sine erfaringer med nogle af Danmarks fineste varemærker.
Og så er det, at vi myrer blandt giganter må fremstamme: Hvordan kan Kundes utallige filmatiserede strategier, glatbarberede produktskud og skabelonagtige annoncer på nogen måde have noget med Unik at gøre? Det er muligt, Kundes kundskaber inden for nutidig management overstiger de højeste standarder, men resultatet – den enestående, originale, unikke mærkevarereklame – må efter målestokken hos enhver almindelig begavet formidler af varer og tjenester anses for decideret ringe.
Sådan ser det nemlig ud. Kunde & Co har fra begyndelsen stort set lavet den samme reklame for alle sine kunder. Fløjlspæne billeder af pæne mennesker og pæne produkter indeholdende en høflig monolog, der lyder som overskrifterne i verdens mest fantasiforladt strategi. Hvordan kan det ske, at ejerne af alle disse fine mærkevarer vælger at overse metervarekommunikationen, alt imens manden bag – manden med den mest ambitiøse religiøse fordring – tordner om den unikke virksomhed, om at lade arbejdspladsen gennemsyre af virksomhedens værdier, så man kan sikre sig en synlig plads på markedspladsen.
Vi må nu gå ud fra, at Kundes kompagni arbejder på sagen, og vil vende tilbage, så snart de har fundet fejlen. For noget må der være galt, når de med Kundes temperament vælger at aflevere et så jævnt og jordisk produkt.
Vi venter i spænding.