Den todelte ledelse i den store Unilever-koncern indstilles nu. Hidtil har der været en direktør for henholdsvis den engelske og hollandske del, men nu er Patrick Cescau fra den engelske del blevet udnævnt til direktør for hele koncernen.
Baggrunden er bl.a. et dårligt resultat for sidste år, hvor koncernen måtte notere et nettounderskud på 255 mio. euro mod sidste års overskud på 730 mio. euro
Unilever, som har base i London og Rotterdam, forklarer det dårlige resultat med, at virksomheden har reageret for langsomt på forbrugertrends, som for eksempel den meget omtalte Atkins-diæt, der anbefaler kost med meget få kulhydrater.
– Vi håber, at den nye struktur vil hjælpe os med at vinde i de næste par år, siger Patrick Cescau.
Kilde: Børsen Online