Unilever har nu også meldt sig i rækken af store annoncører, som indgår mega annonce-aftaler med de store multinationale medie-selskaber. Unilever har indgået en aftale med AOL Time Warner, der beskrives som en multi-million dollar aftale om køb af annoncer bredt i mediekoncernens mange forskellige produkter.
Sidste år indgik en af hovedkonkurrenterne, Procter & Gamble, en tilsvarende aftale med Viacom til en estimeret værdi på 300 mio. USD.
Men Unilever har taget et skridt videre , og har indgået en aftale, der også omfatter udveksling af viden mellem de to koncerner. Det gælder både internet-ekspertise og forbruger og marketing-viden.
– Dette er en banebrydende aftale, der går videre end blot at aftale en multi-kanal medie-aftale. Vores to selskaber vil samarbejde både i USA og Europa om at tilrettelægge brand-vækst og marketing-strategier for vores førende brands, siger Unilevers US president/ceo Charles Strauss. fin
Kilde: BBC Online Business News (UK)