Om det er den globale opvarmning eller en særlig hotline til vejrguderne, der er årsagen, skal være usagt. Men Unilever har en så stærk tro på mulighederne for at sælge is, at koncernen over de næste 3 år vil øge sit reklamebudget på is-markedet med over 1 milliard kroner (145 mio. Euro).
Unilever er i forvejen verdens største leverandør af is med en markedsandel på 17 pct. og et salg på 5 milliarder Euro (ca. 40 mia. kr.). Sidste år steg salget med 4 procent. De største mærker er Magnum med et globalt salg på omkring 4,5 mia. kr. og Cornetto med et salg på 2,5-3 mia. kr.
Kilde: Times Online (UK) + WARC