Punkt1, Danmarks største hvidevarekæde, har indgået aftale med Unitar, der skal udvikle indretningen af kædens butikker. Punkt1 blev til i efteråret 2003 ved en sammensmeltning af kæderne ServiceRingen, Snehvide og Elkøb og har over 110 butikker landet over. Ifølge en pressemeddelelse skal Unitar sikre, at kædens position som Danmarks største også afspejler sig helt ind i den enkelte butik. Unitar – beliggende i Herning, med 50 medarbejdere og speciale i butiksindretning – står bag indretningen af andre store danske kæder som Matas og Råd & Dåd.
asj