Mange seere, ikke mindst de unge, migrerer i disse år fra TV til bl.a. YouTube, og det får flere annoncører til at se de muligheder, der ligger i den nye medie-virkelighed. 

Pladeselskabet Universal Danmark er en af de annoncører, der oveni traditionel tv-annoncering koncentrerer sig om YouTube, fordi de mener, de dermed bedre rammer de medier, unge seere mest befinder sig i.

– Vi tilpasser hele tiden vores marketing-spend til den medievirkelighed, som primært vores unge kunder befinder sig i, siger Casper Bengtson, Universal Danmark.

– Og vi er konstant på jagt efter marketing kanaler, der kan få målgruppen til at øge forbruget og ikke bare købet af musik. Vi har gennem længere tid arbejdet med relevante influencers, der kan brande vores kunstnere og musik og samtidig anspore målgruppen til at trykke på play knappen på streaming tjenesterne.

– Denne sommerkampagne, som har til formål at finde sommerens største hit blandt syv kunstnere, er et godt eksempel på matchmaking mellem syv af vores stærke kunstnere og syv kreative, dedikerede YouTube’ere. Over 1,5 millioner organiske visninger understreger gennemslagskraften indtil videre, og vi er lige nu i gang med at analysere, hvor stor effekt kampagnen har haft på streaming af musikken. 

Syv af de største 

Det er syv af Danmarks største YouTube’ere, der står bag de syv kampagnevideoer, der til dato har genereret 1.526.000 organiske visninger på YouTube – et tal der stiger konstant i takt med kampagnens udvikling.

Udover de syv videoer udgives der løbene originalt indhold på tværs af alle spillerne: Altså hos Universal, Splay Danmark, Repeat, YouTube’erne og på artisternes egne social media-kanaler, hvilket har resulteret i den massive dækning i målgruppen.

Pointen er naturligvis, at social media-kampagner involverer brugerne.

– Styrken i kampagner på sociale medier vises ikke kun i visninger. Den sætter også streg under det, kampagner på sociale medier kan, nemlig at engagere brugerne, siger Adrian Langer, direktør i Splay Danmark. 

– På Instagram har fans i kampagnen været med til at hjælpe deres yndlingskunstner ved at lip sync’e den sang, de selv vil stemme på. De synger altså med deres idol over et social medie, og deler det med deres venner osv. 

– Over 1.000 lip syncs indtil videre været slået op under hashtagget #sommerhit16. Det viser den gennemslagskraft, sociale medier har for gode kampagner, da det engagerer brugerne og giver oplevelser udover selve budskabet i en kampagne. 

Hele kampagnen om sommerhit16 er skabt af Splay Danmark, der i tæt samarbejde med de syv Youtube’ere har produceret kampagnens videoer samt koordineret Mediespend for at sikre den bedste dækning i målgruppen. 

Universal vil ikke oplyse det præcise beløb, de i løbet af kampagnen investerer i YouTube-annoncering om sommerens hit, men de oplyser, at det med ovenstående gennemslagskraft in mente ikke er sidste gang, de vælger at satse på YouTube. 

Se en af kampagnens videoer her.