Vi danskere blev i juletiden beskrevet som nogle værre miljøfråser, når det handler om mad og tøj. Nogle vil påtale det med uppercuts, andre anbefaler nudging.

En af de venligere er det kærlige pufs fader, Harvard-professoren Cass Sunstein, og han er en af hovedtalerne på konferencen om bæredygtige forretningsmodeller “Fra Rio til Roskilde”, der afvikles den 20. januar hos DI. 

Her har du mulighed for at høre om tankerne bag det kærlige puf, eller nudging, som er den faglige betegnelse for konceptet, der skal gøre det lettere for os som forbrugere, virksomheder og samfund at træffe de rette valg i vores hverdag.

Vi kender allerede nogle af disse små velmente skub: De grønne fodspor, der viser vej til affaldspanden, en talende affaldsspand, kopimaskiner der printer på begge sider af papiret, de små tallerkner i kantinen og mærkningen af fødevarer med rød, gul og grøn eller nøglehuls mærket fra supermarkedet.

Men hvad er nudging egentlig?
– Udgangspunktet er, at man respekterer folks ret til selv at vælge. Men vi viser den rigtige vej, og gør det let at vælge rigtigt. ”Nuddging” er således et neutralt ord for handlinger, et skub i den rigtige retning, og altså ikke en tvangsforanstaltning, fortæller Cass Sunstein.

– Det handler om, hvordan ny indsigt i menneskelig adfærd gør det muligt at regulere og forbedre vores liv med respekt for den enkeltes ønsker.

Arbejdede for Obama

Nudging-teoriens bagmand Cass Sunstein, der altså i dag er professor på Harvard, har tidligere været chef i ”Office of Information og Regulatory Affairs” under præsident Barack Obamas første periode i  Det Hvide Hus fra 2009-2012.

Han skrev sammen med Richard Thaler i 2008 bestselleren ”Nudge: Improving Decisions, About Health, Wealth & Happiness”. Siden er hans teorier blevet afprøvet over det meste af verden, både af erhvervsliv og regeringer. Han udgav sidste år bogen “Simpler: The Future of Government”.

Men der er andre talere i Industriens Hus. Miljøminister Ida Auken og Markus Kerber, tysk industris førstemand, bidrager med interessante perspektiver på, hvordan virksomhedernes og samfundets udfordringer fremadrettet kan håndteres med bæredygtige løsninger.

Herudover vil ”Rio til Roskilde” projektets forskningsresultater fra Roskilde Festivalen 2013 blive præsenteret og diskuteret.

Og her er så et kærlig puf fra os

Medlemmer af Huset Markedsføring kan deltage til ½ pris. = 800 kr., ekskl. moms.  Og du opnår rabatten ved at oplyse rabatkoden DMF2001, når du tilmelder dig til konferencen på www.riotilroskilde.dk

Konferencen holdes primært på dansk.