375.000 daglige læsere til MetroXpress og 371.000 til Urban i området Øst for Storebælt. Således blev dommen, da de nye læsertal for 2. halvår blev offentliggjort i fredags. I modsætning til de månedlige aktualitets-tal kan halvårstallene splittes op på områder, og derfor kan styrkeforholdet mellem de to opgøres mere præcist, idet MetroXpress også udkommer i Østjylland.
I det samlede læsertal fører MetroXpress således klart med 498.000 læsere mod Urbans 387.000.
Resultatet af 2. halvår blev, at Urban langsomt haler ind på MetroXpress Øst for Storebælt. Urban voksede i forhold til halvåret 2./ 3. kvartal med 8,8 pct., mens MetroXpress “kun” voksede med 1,9 pct. Der er dog under alle omstændigheder tale om læsertal, der placerer begge aviser solidt på markedet.
Til gengæld voksede MetroXpress markant i Østjylland. Her gik avisen frem med hele 23,9 pct. i 2. halvår sammenlignet med 2./3. kvartal. 114.000 læsere i dette område er et markant resultat.
I Aalborg klarer Nordjyskes gratisavis 10 minutter sig også godt. Avisen opnåede i 2. halvår et dagligt læsertal på 47.000. fin