På det amerikanske annoncemarked knytter elendighederne sig først og fremmest til sidste år. Den seneste analyse fra Nielsen Monitor Plus i New York viser, at markedet i årets første 9 måneder rent faktisk er steget med 3,8 pct. til 69,3 mia. USD.
Fremgangen er drevet af primært 8 af de 11 media-kategorier i opmålingen med lokale aviser som de mest fremgangsrige. Her blev væksten på 9,5 pct. Network-tv indtog andenpladsen med en vækst på 7,9 pct. og network-radio tredjepladsen med en vækst på 7,3 pct.
I bunden af listen finder man nationale aviser med et fald på 9,3 pct. og syndikerede tv-programmer med et fald på 8,7 pct..
Internettet, der engang blev udråbt som fremtidens store vinder, faldt med 1 pct.
Kilde: New York Times + WARC